Sophus Teisen har brugt »mange timer« på at finde ud af praktikken omkring sin svenske feriebolig. Her er hans vigtigste erfaringer

Sophus Teisen har slået nogle lidt spøjse ord op i den dansk-svenske ordbog for nylig. Den 34-årige københavner og hans bedre halvdel fik nemlig nøglerne til deres svenske ødegård i foråret, og siden har parret været på lidt af en opgave. For en svensk fritidsbolig kommer med en række praktiske gøremål, og derfor har Sophus Teisen bladret i de digitale ordbøger for at finde ud af, hvad ting som slamsugning, forsikring og skorstensfejere hedder på svensk. »Der er mange små ting, hvor man lige skal finde ud af, hvem der gør hvad i Sverige, hvad tingene hedder, og hvad kravene er. Det kommer man til at bruge mange timer på,« siger Sophus Teisen. Rundt regnet vurderer han, at han har brugt, hvad der svarer til to arbejdsuger på at få praktikken op at køre på den anden side af Øresund. De mange praktiske opgaver kender advokat Lars Holm Rasmussen fra Nordjura Advokatfirma alt til. I årtier har han rådgivet danskere om deres svenske boliger. De to forklarer her, hvordan man får styr på praktikken, når man ejer et svensk sommerhus. Der er nemlig et par forskelle og to typiske hindringer, man som dansker risikerer at støde på. Men Lars Holm Rasmussen maner til ro: »Grundlæggende skal man tænke på samme måde i Sverige som i Danmark. Der er ikke vaner eller lovgivning, som er helt, helt anderledes,« understreger Lars Holm Rasmussen, der selv har et hus på den anden side af Øresund. #1. Drikkevand Sophus Teisen og hans kæreste måtte starte helt fra bunden med at finde ud af de praktiske ting, da de havde fået nøglerne til deres svenske ødegård. Der var nemlig minimal hjælp at hente hos den tidligere ejer. Hun boede i Tyrkiet og havde faktisk købt ødegården i Olofström lige for næsen af parret i en budrunde. Men efter et halvt års ejerskab fortrød kvinden, og med nøglerne i hånden begyndte Sophus Teisen og hans kæreste at få praktikken på plads. »Vi fandt ud af en ting ad gangen,« bemærker Sophus Teisen, der fandt en del hjælp ved at læse artikler fra Danske Torpare, som er en forening for danskere med svenske boliger. Som noget af det første begav Sophus Teisen sig til at finde hoved og hale i ødegårdens sanitet. Ødegården havde ingen kloak, men en septiktank, og huset havde en brønd med vandpumper. Mange svenske ødegårde har, ligesom parrets, egen brønd eller vandboring, og derfor er det en god idé at få vandkvaliteten testet. »Jeg fandt ud af, hvor vandet kom ind og tog vandfilteret af. Derefter tog jeg kontakt til et firma og sendte vandprøver ind for at se, om vandet var drikkeligt. Det var det,« forklarer Sophus Teisen. Derefter var det videre til næste ting. #2. El og fibernet Elektricitet er en nødvendighed for mange, når man trækker sig tilbage i en svensk ødegård. Men det kan faktisk være besværligt at få betalt regningerne. Advokat Lars Holm Rasmussen understreger, at man i Sverige har en netleverandør og køber den løse strøm et andet sted. Det afviger lidt fra det danske system, hvor man afregner med elselskabet for både strøm og transport af el. Netop afregningen kan volde problemer, pointerer advokaten: »Svenske leverandører er generelt tilbøjelige til at sende regninger med posten til ferieboligens adresse, og den løsning er ikke så god, hvis man besøger boligen sjældnere,« påpeger advokaten. Lars Holm Rasmussen bemærker dog, at man i langt de fleste tilfælde kan aftale med leverandøren, at regningen skal sendes til ens mailadresse. Sophus Teisen er kommet uden om problematikken ved at have et netselskab, der sender ham regningen på mail hver anden måned. Selve strømmen køber parret ved selskabet Tibber. »Tibber minder mig lidt om et techselskab. Det meste foregår på appen, og man kan ikke ringe til dem. Det gode er, at alle regninger kommer på appen, og så betaler jeg dem via netbank en gang om måneden,« forklarer Sophus Teisen. Internet har fået ved at tage kontakt til det selskab, som lagde fibernet ned i jorden omkring deres bolig. #3. Slamtømning og skrald Ingen har lyst til at bo i en svinesti, og derfor må man sikre sig, at slam og skrald bliver hentet fra sin svenske drømmebolig. »Der er som regel den samme leverandør på de to ting,« siger Lars Holm Rasmussen. Sophus Teisen fandt det »super nemt« at finde en leverandør til at hente skrald i Olofström. »Det var bare at skrive til kommunen eller gå ind på deres hjemmeside. Så vælger man skraldecontainer og tømningsfrekvens, alt efter hvad man ønsker,« fortæller han. En uge efter, at Sophus Teisen havde angivet sit valg, stod affaldscontainere ved parrets ødegård. #4. Skorstensfejning Som nybagt, svensk boligejer følger der tit en skorsten med i huskøbet, og den skænker man nok næppe særlig mange tanker. Det bør man dog gøre. Både for sin egen sikkerheds skyld, men også for at holde sig på den rigtige side af loven. »Der er offentlige regler om, at skorstenen skal renses med visse års mellemrum, som kan variere fra kommune til kommune,« forklarer Lars Holm Rasmussen. Svenske myndigheder understreger, at cirka 30 procent af alle brande i huse relaterer sig til ildsteder, og at skorstensfejning er en vigtig del af forebyggelsen. Er uheldet ude, kan det være svært at få forsikringen til at dække et nedbrændt hus, hvis man ikke kan fremvise regelmæssige tilsyn af en skorstensfejer, bemærker Lars Holm Rasmussen. #5. Forsikring Forsikring skal naturligvis også på plads, når man ejer et hus på den anden side af Øresund, og i den forbindelse hejser Lars Holm Rasmussen et lille advarselsflag. Svenske forsikringsselskaber har nemlig af og til den fremgangsmåde, at ens løsøre er dækket under helårsadressen. Bor man i Danmark, risikerer man, at sommerhusets inventar således er uden forsikringsdækning. Derfor har Lars Holm Rasmussen en meget klar opfordring, når man vælger forsikring i Sverige: »Man skal være omhyggelig med at have en relevant løsøredækning. Man bør tænke over, hvad man har i sommerhuset – har man dyrt sportsudstyr eller ligefrem jagtudstyr?,« råder Lars Holm Rasmussen. Da det københavnske par valgte forsikring til deres svenske ødegård, tog de fat i det forsikringsselskab, som tidligere havde forsikret huset. »Det er umiddelbart nemmere at få forsikring ved nogle, der har haft huset forsikret før, fordi så kan man bare forny den,« erfarer Sophus Teisen. Nogle forsikringsselskaber kan kræve, at man har et svensk personnummer. Det bringer os frem til to typiske udfordringer, man kan møde på sin svenske vej. #6. Typiske udfordringer – personnummer og konti Sverige har nemlig kørt skyts i stilling for at bekæmpe hvidvask, og det betyder, at alle fra forsikringsselskaber til elleverandører kan kræve, at deres kunder har et svensk personnummer. Det er en hindring for danskere, da personnumre kun gives til fastboende. »Jeg kan ikke sige andet til det, end man enten må stå fast, være bredskuldret og overbevise leverandøren om, at andre udlændinge heller ikke kan levere det. Og så ender man som regel i en løsning,« råder Lars Holm Rasmussen. Sophus Teisens løsning var at tage på borgerservice i Sverige, lige efter at de havde købt ødegården. Her viste han pas, købskontrakt og fik et samordningsnummer, der ifølge Lars Holm er et »andenrangs personnummer«. »Jeg har ikke rigtig brugt nummeret til noget, for folk vil jo gerne have deres penge, og man får en regning, lige meget om man har personnummer eller ej,« siger Sophus Teisen. En anden og måske større hindring dukker op, når danskere vil have en svensk bankkonto. Ifølge Lars Holm Rasmussen er det »på grænsen til umuligt« at få lov til at oprette en. Men det er mest optimalt at have en konto i Sverige, når man ejer en bolig i landet, fordi det er dyrt og besværligt at lave internationale overførsler, forklarer advokaten. Problematikken kender Sophus Teisen til. Det unge par måtte spørge en del forskellige banker, men til sidst lykkedes det at få en konto i Danske Banks svenske afdeling. »Kontoen havde vi faktisk allerede på plads inden huskøbet, fordi vi kunne vise, at vi tidligere havde budt på et hus,« bemærker Sophus Teisen. Den 34-årige københavner understreger, at det generelt har været ligetil at få praktikken løst angående deres svenske ødegård. En ting gruer han dog stadig for: skat. #6. Skat i både Sverige og Danmark Der skal nemlig betales skat af ens svenske bolig. Både i Sverige og i Danmark. Lars Holm Rasmussen påpeger, at den svenske skat »groft sagt« er som i Danmark, fordi den baseres på offentlige ejendomsvurderinger. De laves hvert tredje år, og ejendomsværdiskat hedder på svensk fastighetsavgift. »Fastighetsavgiften er på 0,75 procent af vurderingen. Desuden er der en absolut overgrænse, så man maksimalt betaler 9.300 svenske kroner i år,« forklarer advokaten. Skatten, man betaler i Sverige, kan trækkes fra den danske skat. I Danmark betaler man en procent i ejendomsværdiskat, og Lars Holm Rasmussen pointerer således, at man aldrig ender med at betale to fulde skatter. På det skattemæssige plan er der dog en markant forskel mellem Sverige og Danmark, den dag man sælger sit hus. I Sverige skal man betale 22 procent i skat af fortjenesten på boligen, også hvis boligen sælges indenfor familien, og derfor har Lars Holm Rasmussen en opfordring. »Et godt råd er, at man gemmer alle bilag på forbedringer af ejendommen, for der er fradrag for visse forbedringer,« siger han. De mange praktiske ting, som Sophus Teisen og hans kæreset, har skullet finde hoved og hale i, er ikke kommet bag på dem. Det er til gengæld mængden af små renoveringsprojekter i et 100 år gammelt hus. Listen virker uudtømmelig. Forleden knækkede en stolpe under terrassen, da den 34-årige københavner lænede sig op ad den. Og nu har nogle venner, der lånte huset, set mus indenfor. »Så nu skal vi lige finde ud af, hvad vi gør med dem,« siger Sophus Teisen. Men parret fortryder intet. Det er helt fantastisk at være på deres ødegård, synes de. https://www.berlingske.dk/dine-penge/sophus-teisen-har-brugt-mange-timer-paa-at-finde-ud-af-praktikken